Om markedsforhold

  1. Om markedsforhold.
  2. Hvad kendetegner fuldkommen konkurrence på et varemarked?

Ved et varemarked med fuldkommen konkurrence antages det, at der er uendeligt mange udbydere af identiske produkter og ligeledes uendeligt mange forbrugere. Der er altså tale om homogene produkter, hvor alle er fuldstændige substitutter. Herudover er det ingen indgangsbarriere, lige som man finder ved et monopol. Sidst men ikke mindst, så er al information til rådighed for alle aktører. Alle er pristagere, da man ikke selv kan sætte prisen. Prisen bliver derfor bestemt af det punkt, hvor alle kan blive enige om udbud og efterspørgsel. På den måde skabes der ligevægt. Dette er illustreret på nedenstående figur.

Så når udbud -og efterspørgselskurven skærer hinanden finder man altså ligevægtsprisen.

  1. Hvad kendetegner monopol på et varemarked?

Kendetegnet for monopol på et varemarked er, at der kun er en udbyder af godet. Der er altså kun en virksomhed i branchen ved et monopol. Som forbruger er der på den måde ikke mulighed for at vælge et substituerende gode, fordi monopolisten er den eneste udbyder. Derfor vil efterspørgslen også være lig med prisen, hvilket kan ses på nedenstående figur.

Under monopol er MR præcist dobbelt så stejl som AR. Som før nævnt kan man også se, at efterspørgslen er lig med prisen.

  1. Hvad vil det sige, at der er oligopol på et varemarked?

Oligopol opstår når nogle få virksomheder går sammen og styrer markedet sammen. Derfor er der lige som ved monopol ikke tale om fuldkommen konkurrence. Når man ved oligopol skal konkurrere med hinanden, så sker det altså i markedsføringen. Oligopolisternes varer er substitutter, og derfor bliver hver virksomhed påvirket af konkurrenternes handlinger. Når en virksomhed sænker prisen på dets varer, så kan de andre virksomheder enten gå med, hæve prisen eller holde samme prisniveau. Vælger virksomheden en af de sidste 2 muligheder, så står man højst sandsynligt alene, da forbrugerne vil vælge at købe varen fra nogle af de billigere udbydere, da oligopolisternes varer substituerer hinanden. Dette er illustreret i nedenstående figur.

  1. Hvad er forskellene mellem de tre markedsformer? (Kom ind på begreber som prisfastsættelse, profitmaksimering og priselasticitet)

Ved fuldkommen konkurrence fastsættes prisen af ligevægt mellem udbud og efterspørgslen. Ligevægtsprisen finder man der, hvor udbuds –og efterspørgselskurven skærer hinanden. Profitmax finder vi der, hvor MC = MR. Hertil vil man tjene penge, men herefter vil man tabe penge ved at producere mere. Altså så længe marginalomkostningerne er mindre end indtjeningen, så vil man blive ved med at producere. Dette er illustreret i nedenstående figur.

Efterspørgselskurven er fuldstændig flad, når der er fuldkommen konkurrence. Det betyder, at det er fuldstændig elastisk, hvilket også er kendetegnet for et marked med fuldkommen konkurrence. Som det kan ses på figuren, så finder man altså profitten ved at trække den totale indtjening fra den totale omkostning, TR-TC. Så som man kan se, så finder man profitmax, der hvor MC er lig med MR.

Modsat fuldkommen konkurrence, hvor alle er pristagere, så er monopolisten ved monopol prissætter. Ved fuldkommen konkurrence vil man ikke kunne have overnormal profit på lang sigt, men det kan ved monopol.

Monopolisten skal i sit valg af optimalt output tage højde for, at hver ekstra produceret enhed sænker prisen for samtlige enheders. Det er derfor optimalt for monopolisten at producere indtil den marginale omkostning er lig den marginale omkostning. Dette illustreres på nedenstående figur.

Som man kan se, så er efterspørgslen lig med prisen ved monopol. Herudover vil MR altid være dobbelt så stejl som AR. Lige som ved fuldkommen konkurrence, så maksimeres profitten som sagt, når MC = MR. MC skal vil altid skære AC i minimum.

Ved monopol vil efterspørgslen altid være fuldstændig uelastisk, da køberne ikke har nogen varer at substituere med.

Oligopol: Meget elastisk, da de forskellige firmaers varer er substituerende. Ved oligopol fastsættes mellem de få virksomheder. De aftaler ikke en bestemt pris, men hvis den ene virksomhed sætter prisen ned, så vil de andre virksomheder højst sandsynligt følge efter. Man kan altså enten gå ned i pris, eller man kan blive eller hæve prisen, men så står man højst sandsynligt alene, og forbrugerne vil vælge at købe godet fra nogle af de billigere udbydere. Markedslederen er prissætter og alle andre er pristagere. Virksomhederne konkurrerer kun på det ene P, altså promotion. Ved oligopol er der stadig ikke tale om et marked med fuldkommen konkurrence. Da disse virksomheders varer er meget identiske, vil man som forbruger nemt kunne substituere dem med hinanden, og derfor vil efterspørgslen være elastisk.

  1. Analysér, ved brug af figurer, konsekvenserne for en producents profit under forudsætning af fuldkommen konkurrence:
  2. Hvad der sker på varemarkedet, hvis omkostningerne til fremstilling af varer stiger, som konsekvens af en stigende arbejdsløn?

Virksomhedens profit vil blive mindre idet de totale og dermed også de gennemsnitlige omkostninger vil stige. Herudover vil der også komme et mindre udbud idet stykomkostningerne stiger, og derfor bliver dyrere for virksomheden at producere samme mængde. Disse ting er illustreret i nedenstående figurer.

TC stiger, og derfor stiger AC og MC også. Figurerne illustrerer, hvordan profitten bliver mindre ved at MC og AC kurven forskydes. Hertil kan man også se ændringen i mængden, der produceres.

  1. Hvad der sker, hvis en ny teknologi gør det muligt at producere med lavere stykomkostninger forudsat, at man kan producere mere end det nuværende niveau.

Dette vil skabe en større profit, hvis de stadig bliver solgt til samme pris og med samme udbud. Lavere total omkostninger vil altså også give lavere gennemsnitlige omkostninger. På den måde opnår virksomheden større profit. Det antages, at der ikke er stigninger i andre omkostninger. Profitstigningen er illustreret på nedenstående figur.

Her kan man altså se, at når TC bliver mindre, så giver det en større profit. Man kan også se, at det er MC og AC kurven, der er blevet forskudt.

  1. Analysér, ved brug af figurer, konsekvenserne for en producents profit under forudsætning af, at der kun er én udbyder, dvs. at der er monopol på et givent varemarked: 
  1. Hvad sker der med mængde og pris, hvis monopolistens udgifter til sine ansattes løn stiger?

Det antages, at monopolisten stadig vil have samme profit, så derfor hæver de prisen på varen. Mængden er stadig uændret. Som monopolist sætter man selv prisen, og på den måde får man kunderne til at betale. Kunderne skal stadig have varen, fordi der ikke er noget at substituere med. Med denne antagelse sker der altså ikke nogen ændring i profitten, men i prisen. Dette illustreres på nedenstående figur.

  1. Hvad sker der, hvis en ny teknologi gør det muligt at producere med lavere stykomkostninger end hidtil, forudsat at man kan producere mere end det nuværende niveau?

Vi antager, at monopolisten producerer mere, og at de også får afsat det ekstra de udbyder. Dermed vil profitten øges, da TC falder. Monopolisten producerer mere, og dermed stiger udbuddet. MC og AC bliver lavere. Alt i alt bliver de samlede omkostninger altså lavere og dermed vil profitten stige. Dette illustreres i nedenstående figur.

P skulle selvfølgelig have ligget på samme punkt både før og efter, men efterspørgselskurven på efter-billedet er blevet tegnet lidt for stejl, men den skulle have haft samme hældning som på før-billedet, da der ikke sker noget med prisen.

  1. Om arbejdsmarkedsforhold.
  2. Illustrér hvilken betydning det har for efterspørgslen på arbejdskraft og ligevægtslønnen (equilibrium wage), om der er fuldkommen konkurrence eller monopson på markedet for arbejdskraft.

Ved fuldkommen konkurrence er alle er løntagere. Virksomhederne kan frit ansætte og alle arbejdere kan frit skifte job. Der er altså ingen der har forhandlingsstyrken. Lønnen er altså kun bestemt af markedet. Det vil sige af ligevægtslønnen. Dette illustrerer nedenstående figur.

Lige som ved fuldkommen konkurrence på varemarkedet, så finder man ligevægten der hvor D og S skærer hinanden. Her består udbuddet bare i arbejdere og efterspørgslen i virksomhederne.

For at finde ud af, hvor meget ekstra værdi en ekstra medarbejder tilfører virksomheden, tages der udgangspunkt i MRP. Derfor finder man i punktet hvor MRP skærer MC, mængden af hvor mange der skal ansættes. Det i dette punkt, fordi alt over MC skaber ekstra værdi. MRP får man ved at gange MPP med MR. MPP er den ekstra mængde goder, man kan producere med én ekstra medarjbeder, og MR er den pris man kan få ekstra for varerene med én ekstra medarbejder. Alt dette er illustreret i nedenstående figur.

Ved monopson er der kun en køber af arbejdskraft. Køberen er derfor lønsætter. Man kan sige, at det er det omvendte af monopol, idet vi kigger på omkostninger og ikke indtjening. Udbudskurven af arbejdskraft er stigende.

Nedenstående figur viser, hvordan en monopsonist fastlægger sin løn.

Man ser at lønne enten kan fastlægges i w 1 eller w2. Men da monopsinisten er mest interesseret i at fastlægge så lav en løn som muligt, så vi han derfor vælge w2, der i dette tilfælde er lavest. Lønnen vil hele tiden stige, når man ansætter en ekstra. Ved monopson er MC altiså ikke lig med AC som det er ved fuldkommen konkurrence.

  1. Forklar i hvilken af de to situationer ligevægtslønnen vil være højest.

Ligevægtslønnen vil være højest under fuldkommen konkurrence. Her er alle løntagere og prisen bliver derfor kun fastlagt af markedet. Ved monopson er det derimod monopisonisten, der er prissætter og derfor har mulighed for at sætte lønnen, som de har lyst. Det vil altid være mest eftertragtet for monopsonisten at sætte lønnen så lavt som muligt. Dette kan jo ikke lade sig gøre under fuldkommen konkurrence, og derfor vil ligevægtslønne aldrig blive så lav, som den har mulighed for ved monopson.

Skriv et svar