Få utallige fordele med et rensningsanlæg

Danskernes øjne skal åbnes op for, hvor vigtigt det er med rent spildevand. Det vil det danske firma BioKube sørge for, og derfor holder de flere informationsmøder for husejere, så de kan få et bedre indblik i og viden omkring alle fordelene ved at have sit eget rensningsanlæg. 

Hvad er spildevand egentlig? Og hvorfor er det så vigtigt, at holde det rent?

Spildevand er et helt generelt navn for det vand, der bliver brugt fra husstande, landbrug og industri, som udledes i naturen eller til kloak. Dette brugte vand er derfor fyldt med bakterier og skal renses. Ved hjælp af et rensningsanlæg kan selv helt almindelige husejere sørge for at få rent spildevand og på den måde hjælpe til med at få et bedre miljø.

Få et rensningsanlæg og spar penge

Mange danskere er slet ikke klar over, at det ikke kun er miljøet og spildevandet, der har fordel af et rensningsanlæg, men også pengepungen. Som husejer er der flere fordele ved at få sit eget minirensningsanlæg. For eksempel er der penge at spare, fordi BioKube kan gøre det billigere end kommunen samtidig med, at det er billigere end andre løsninger på rensning af spildevand.

De danske regler er nogle af de strammeste i verden

Når spildevand skal renses, så gælder der nogle meget strenge krav i Danmark. Renseanlæggene fra BioKube opfylder disse krav, og derfor vil det rensede spildevand være lige så rent som i en rindende bæk. Dette anlæg renser vandet ved hjælp af naturlige bakterier og andre nedbrydende organismer, som tilføres rigeligt med ilt.

Kom i gang med det samme

Det, der skal gøres for at komme ordentligt i gang, er, at møde op til et af BioKubes informationsmøder. Her fortælles der blandt andet nærmere omkring, hvorfor et minirensningsanlæg er en god investering, både for den enkelte husejer men også blandt naboer. Der vil være lokale kloakmestre til stedet til at informere omkring opsætning af et af BioKubes rensningsanlæg. Og sidst, men ikke mindst, vil alle spørgsmål omkring rensningsanlæg og andre rensningsløsninger kunne blive besvaret.

De første informationsmøder finder sted mandag den 21. oktober 2013 klokken 18.00 i lokale forsamling huse landet over. Læs mere omkring de forskellige møder og tilmelding via følgende link:

SPØRGSMÅL 2: FAGLIGE OVERVEJELSER

Jeg har valgt at vinkle min pressemeddelelse så den har til formål at informere omkring BioKubes informationsmøder omkring rensningsanlæg. [1] Herudover beskriver jeg kort de grundlæggende ting samt fordele i forhold til spildevand og rensningsanlæg, så modtageren har en grund til at skulle komme til disse informationsmøder. Her har jeg rettet blikket mod husejere, da jeg synes, at denne målgruppe er relevant i forhold til aktualiteten. Der er flere og flere, der går op i at skabe et rent og godt miljø og som gerne vil gøre en aktiv indsats for at opnå dette. Samtidig kradser krisen stadig i flere danske hjem, så derfor har jeg også taget aspektet omkring at spare penge med i min pressemeddelelse. Da jeg skriver pressemeddelelsen for det danske firma BioKube, så er det naturligvis BioKubes rensningsanlæg, jeg henviser til og hovedsagligt beskriver. Jeg har dog prøvet at gøre det meget nedtonet, så det ikke kommer til at fremstå som ren reklame for BioKube, men som relevant information som en journalist ville kunne bruge i en artikel.

I forhold til opbygningen har jeg valgt at følge de generelle regler for nyhedstrekanten. I nyhedstrekanten får man fortalt det vigtigste først, og derefter uddyber man emnet mere og mere. [2] Man skal faktisk se det som en omvendt nyhedstrekant, netop fordi man starter med det vigtigste og så begynder at gå i detaljer.

Jeg har valgt at gøre brug af denne opbygning, da min modtager først og fremmest er en bestemt gruppe af journalister, men også fordi at jeg har hovedsagligt har haft fokus på, at min pressemeddelelse skulle være informerende. Det har derfor været vigtigt at få opbygget pressemeddelelsen i en simpel og overskuelig opsætning. Med den omvendte nyhedstrekant gør man det altså muligt for journalisten at få et hurtigt og nemt indblik i historien og dets omfang.

Allerede i min rubrik har jeg prøvet at give et indblik i pressemeddelelsens vigtigste budskaber. Nemlig at der er mange fordele ved at have et rensningsanlæg. I min manchet har jeg opsummeret, hvad hele min pressemeddelelse overordnet handler om. På den måde kan en journalist allerede tage stilling til emnet, kun ved at læse rubrikken og manchet. Mellemrubrikker har jeg også lavet så dækkende som muligt, så journalisten igen har mulighed for at få et hurtigt indblik i resten af pressemeddelelsen og dets aspekter. Herudover har jeg i mit sprog også forholdt mig til, at pressemeddelelsen skal sendes ud til journalister og ikke direkte til læsere. Jeg har derfor bevist valgt at skrive i 3. person. Jeg har altså ikke brugt ord som, ”vi” og ”jeg”. På den måde vil pressemeddelelsen nemmere kunne blive sendt ud til flere medier. Jeg har også valgt at opbygge mine sætninger og afsnit meget korte og præcise. Faktisk på samme måde som man ville skrive tekster til websites. Dette har jeg endnu en gang gjort for at gøre det mere overskueligt og let læseligt. Jeg har holdt det på en enkel side, hvor kun kontaktinformationer ikke kunne være på.  Ud over dette så kan man se det vigtigste af pressemeddelelsen i samme skærmbillede, så det igen bliver mere overskueligt. [3]

I min pressemeddelelse ville jeg vælge at medsende et billede. Herudover ville jeg også, lige som det er vist i min pressemeddelelse, sætte et logo ind øverst på siden. På den måde kan journalisten med det samme se, hvem afsenderen er. Jeg ville vælge at sende et eller et par billeder med pressemeddelelsen, da et billede er et godt blikfang. Dette kræver dog, at billede skal være i ordentlig kvalitet og rent faktisk vise noget, der er interessant og spændende i forhold til selve emnet. Hvis der bliver taget udgangspunkt i billedet fra bilag B, så er det et billede, der kunne være relevant i forhold til min pressemeddelelse. Netop fordi den henvender sig til den almindelige danske husejer. Billedet er derfor godt, fordi det er meget fortællende, idet man på billedet rent faktisk ser en person med et minirensningsanlæg til et almindeligt dansk hus. Hvis man derimod havde valgt at fokusere på BioKubes udvikling i udlandet eller i diverse virksomheder, så havde netop dette billede ikke været relevant for pressemeddelelsen.

Det kan altså være en god idé at sende et billede med pressemeddelelsen, hvis det vel at mærke er et ordentligt billede, der også fortæller eller viser noget relevant om emnet. I forhold til min pressemeddelelse ville jeg sende billedet fra bilag B med til journalisten, da det kort og godt viser, hvad pressemeddelelsen handler om.

Performative ytringer

Der findes en gruppe udsagnsord, der – blot ved at blive sagt – udfører en selvstændig handling. Disse verber kaldes performativer efter engelsk to perform, der betyder ‘at udføre’ eller ‘at optræde’.

Eksempler på performative verber er:

  • at døbe
  • at erklære
  • at anmode
  • at idømme
  • at anklage
  • at love
  • at befale
  • at arrestere

Imidlertid er det sådan, at performative verber ikke bruges helt så ofte til daglig som ikke-performative verber. Flere af dem kan kun siges af bestemte myndighedspersoner (præster, dommere, embedsfolk m.v.) for at sproghandlingenkan siges at have gyldighed. Det fremgår af følgende eksempler:

‘Jeg døber dig herved Anders Hansen’, ‘Jeg idømmer dig herved fem års ubetinget fængsel’ og ‘Jeg erklærer jer herved for rette ægtefolk at være’. Så snart sætningerne er sagt, er man henholdsvis døbt, dømt og gift, men kun hvis de siges af personer, der har ret til at sige dem, og kun hvis de siges i de sprogspil, hvor sådanne højtideligheder kan ske.

Almindelige mennesker har dog lov at bruge visse performativer, dvs. sproghandlinger, hvor handlingen udføres i samme moment, som sætningen siges :

  • Jegadvarer dig [og så har man advaret]
  • Jeglover at rydde op i morgen [og så har man aflagt et løfte]

Effekten bliver tydelig, når man sammenligner performativer med verber, der ikke har den egenskab:

  • Jeg mobber dig herved [den anden vil næppe føle sig mobbet]
  • Jeg vasker bilen [bilen er ikke blevet ren alene pga. ytringen]

Hver ytring har 3 aspekter.

De 3 aspekter af en ytring:

Det lokutionære aspekt

– Her forstår man selve de ord, der bliver sagt

Det illokutionære kraft

– Den kommunikative funktion som ytringen har. For det meste er denne implicit, altså underforstået, men en gang imellem kan den også være eksplicit. Hvis den er eksplicit så vil man kunne høre det ved at, der bliver brugt et performativt verbum.

Perlokutionære effekt

– Dette er den konsekvens som ytringen har for modtageren. Det kan godt være lidt svært at snakke om den her effekt, men der er enkelte verber, der faktisk i sig selv udtrykker den perlokutionære effekt.

Det er lidt samme princip som med performative verber. Du bruger et enkelt ord, og her kan man tydeligt se effekten. Det kan f.eks. være et ord som ”overbeviste”, som også er brugt i teksten. Jeg overbeviste Tine om, at Astrid var en sød pige. Og på den måde kan man jo tydeligt se, at med ordet ordret ”overbevise” har jeg rykket Tines opfattelse af Astrid ud fra, hvad jeg har fortalt hende. Så det er altså ytringens konsekvens.

Din dagpengeret – informerende sproghandling

Der er indgået arbejdsløshedskassens X afdeling oplysning om, at din hustru driver selvstændig virksomhed, og at du under din aktuelle ledighed deltager i virksomhedens drift.

– Information

– De vil finde ud af, om denne mand er en løgner, og dette truer det positive face. Dette nedtoner man ved hjælp af informerende sproghandlinger

Hverken X afdeling eller hovedkassen – der af afdelingen er anmodet om at undersøge forholdet – har grund til at formode, at det forholder sig som nævnt, idet du formentlig er bekendt med, at et tidsmæssigt engagement i ægtefælles selvstændige virksomhed har betydning for retten til dagpenge, og at du derfor ville have pligt til at orientere afdelingen herom.

– Her plejes det positive face

– Igen er der blevet brugt informerende sproghandling (informations udvekslende)

Det er imidlertid nødvendigt at få afklaret, om – og i givet fald i hvilken udstrækning – oplysningerne har sandhedsværdi.

– Truer det positive face. Informationsudvekslende sproghandling. Dette modsiger, hvad de skrev i ovenstående afsnit. Så de tror rent faktisk, at han har snydt.

Hovedkassen skal derfor bede dig udfylde relevante afsnit i en erklæring, der handler om selvstændig virksomhed, herunder hvem der ejer og driver den og om det eventuelle omfang af din medvirken.

Trussel af det negative face! Handlingsregulerende sproghandling. Når denne sproghandling er til stede, så vil det negative face altid blive truet, lige som når man skal movere folk.

Markeret med grøn nedtoner truslen. Ordren kommer oppe fra og ikke fra sagsbehandleren.

Erklæringen modtager du fra X afdeling.

Det bemærkes, at hovedkassen har indsat en dagpengespærring fra og med den XX (dato) i afventen på dit svar.

Informerende sproghandling

Man ville ikke tage pengene, hvis man ikke troede han havde snydt.

I egen interesse bedes du svare hurtigt.

Kæmpe pegefinger! Dette er meget nedsættende. Reel trussel. Handlingsregulerende sproghandling = truer negativ face

Intentionen har måske været god med denne sætning, men det virker overhovedet ikke. Asymmetrisk kommunikation

Kopi af dette brev er sendt til X afdeling.

–  Informerende

Med venlig hilsen

Sociale/konventionelle sproghandling

Xx (navn på sagsbehandler)

Markeret med rød = truer positiv face

Markeret med blå = truer negativ face

Markeret med grøn = høflighedsstrategier

Markeret med lilla = nedtoning

I teksten er der blevet gjort brug af både informerende -og handlingsregulerende sproghandlinger.

Der bliver gjort brug af den informerende sproghandling idet, der af X afdelingen bliver gjort opmærksom på, at der er et problem, der skal løses.

Sproghandlingerne er også handlingsregulerende idet X afdelingen, vil have personen til at sende oplysninger. Og hvis der er handlet forkert, have denne person til at ændre adfærd.

Lidt konventionel sproghandling ved ”venlig hilsen”

De starter det med en informerende sproghandling, hvor man normalt vil have en social sproghandling.

Ved en social sproghandling som ”kære” vil man pleje det positive face.

Brainstorm:

Og først NU bliver det tid for brainstorm. Storm løs!

Lav brainstorm på:

Ideer til indhold

  • – plej deres positive face.
  • – Fokuser på deres udbytte frem for organisationens udbytte
  • – Motiver dem
  • – Branding
  • – Netværk
  • – Galla – gratis hvis de donere?
  • – Auktion
  • – Måske bare donere nogle små ting eller en stor ting
  • – Behøver ikke flyttes fra a-z
  • – Kom dog også ind på den gode sag
  • – Men igen i forbindelse med målgruppen også
  • – Meget bred målgruppen, som skal tilpasses ordentligt
  • – Vær anstændig og sikker i dine formuleringer.
  • – Pas på deres negative face.
  • – Ikke for meget engagement
  • – What’s in it for me?
  • – Holdes efter messen
  • – Tag højde for at de måske er trætte
  • – De har selv sagt ja til at være der
  • – Hvordan får jeg dem til at donere
  • – – men hvordan???
  • – Få dem til at huske
  • – – men hvordan??
  • – Noget ethos skabende
  • – Persona skal vide det konkrete udbytte de får ud af det

Lav research

(Henvend dig til målgruppen – dog ikke den helt aktuelle i forhold til eksamen men find eventuelt nogen der kunne repræsentere målgruppen), find noget om den på nettet, sammenlign med andre tilsvarende målgrupper, tal med familie, venner og bekendte, tjek statistiske oplysninger og andres målgruppeanalyser

Får betydning for:

  • – Emner
  • – Sprog
  • – Formelt, men ikke for meget. I hvert fald ikke for fjoget og hverdagsagtigt. Vis du har styr på tingene
  • – Tøjvalg

Vær anstændig. Neutral. Ikke noget der springer alt for meget I øjnene. Bare meget stille og roligt.

  • – Argumentation

Argumenter i forhold til “what’s in it for me?”. Altså brug argumenter for at de skal donere, der fokusere på deres udbytte i forhold til de fattige i Indiens udbytte.

  • – Erfaringshorisont

Meget forskelligt i denne målgruppe. Men mange har i  hvert fald nogen erfaring på markedet.

DISPOSITIO

Opbygning af præsentationen

Anslag:

  • – Hovedbudskabet
  • – Præsentation af taler
  • – Struktur

Sagsfremstilling

  • – Baggrunden for sagen
  • – Argumentation
  • – Gendrivelse af argumentation

Afslutning:

  • – Gentagelse af hovedargument
  • – Perspektivering/konkretisering

Husk: Forelskelsen og bruddet!

Den sammenhængende disposition skaber:

Autoritet

Troværdighed

Viden/overblik

Ethos!

Hvordan vil du disponere?

Den klassiske disposition: stigende forståelse, overbevisning hos tilhøreren.

In medias res

Som kriminalhistoriens vekslen mellem vidensunderskud><vidensoverskud

Husk viden om:

Den hermeneutiske cirkel

Læseformål

Skal der sættes vejskilte ind undervejs?

Husk jeres styrkemarkører i alle akademiske opgaver: styrkemarkøren bliver let til usikkerhedsmarkør….!!!

Vær opmærksom på modalverberne. De afslører afsenders tilslutnig til udsagnet. Skal, kan, må, etc.

Afprøv de forskellige transition signals

Brug den klassiske disposition: stigende forståelse, overbevisning hos tilhøreren.

Start med at sætte dem hurtigt ind i organisationen og arrangementet.

  • – tid, sted, personer, andre virksomheder

Kom hurtigt ind på fordelene for dem

  • – what’s in it for me?
  • – Bredere netværk
  • – Kommer med til gallaen
  • – Hjælper fattige børn og unge i Indien
  • – Positiv branding
  • – Rammer måske flere målgrupper, der går op i velgørenhed
  • – Deres produkter bliver jo stadig købt, og kommer på den måde stadig ud på markedet.

Slut af med noget de kan huske (TÆNK), for at få dem til at donere. Hvis de ikke husker det, så er det ikke sikkert, at de gør noget ved det, når de først er kommet hjem og der er gået noget tid.

Få dem gerne til at donere noget med det samme, men ellers bliver du nødt til at gøre noget ekstra for at movere dem og få dem til at huske det her.

Rigtig mange mennesker har gode intentioner, men får ikke rigtig gjort noget ved det.

De skal nok have en folder, men det er ikke nok til at movere dem.

De skal have noget at kunne føle på. Noget  at tage med hjem, som minder dem og oplægget og arrangementet. Og husker dem på, at det ikke kun er til egen fordel, men også for fattige børn og unge i Indien.

Face

Du kan:

True

Pleje

Angribe

etc.

Hvilken strategi bruger du for at din persona ikke taber ansigt?

Vil du nedtone?

Pleje?

Anvende høflighed?

Omskrive?

Samfundsøkonomi – kom godt i gang

Opgave 1.

Indkomstelasticitet er et udtryk for, hvor meget efterspørgslen efter en vare ændrer sig som følge af en givet ændring i indkomst. Dette måles i procent.

Formlen for indkomstelasticiteten er:

Q1 – Q0/Q0

– Procentmæssig ændring i efterspørgsel

Q0: Efterspurgt mængde før indkomstændring

Q1: Efterspurgt mængde efter indkomstændring

I1 – Io/I0 

– Procentmæssig ændring i indkomst

Io: Indkomstniveau initialt

Ii: Indkomstniveau efter ændring

Priselasticitet er et udtryk for, hvor meget efterspørgslen efter en vare ændrer sig procentmæssigt givet en bestemt procentmæssig ændring i prisen på varen.

Formlen for priselasticitet:

Q1-Qo/Q0

P1-P0/P0

– Procentmæssige ændring i pris

PO: Prisen før

P1: Prisen

Det noteres, at en flad efterspørgselskurve vil korrespondere med en høj priselasticitet

Det noteres yderligere, at priselasticiteten er højere, jo længere til venstre på efterspørgselskurven vi befinder os.

Da priselasticiteten altid er negativ vil en ”høj” priselasticitet reelt betyde, at formlen udregningen vil give en lav værdi

Krydspriselasticitet er et udtryk for, hvor meget efterspørgslen efter en vare ændrer sig i procent følgende en givet procentvis ændring i prisen på en anden vare.

Formel for krydspriselasticiteten:

Q11 – Q01/Q01

– Procentmæssig efterspørgselsændring for vare 1

Q11: Efterspørgslen efter vare 1 efter prisændring på vare 2

Q01: Efterspørgslen efter vare 1 før prisændring på vare 2

P12 – P02/P02

– Procentmæssig prisændring for bare 2

b.

Et gode er inferiørt, hvis indkomstelasticiteten er negativ

2 goder er hhv. substituerende og komplementære, når deres krydspriselasticitet er positiv hhv. negativ

Substitut = positiv

Komplementære = negativ

c.

Priselasticiteten er normalvis højere på langt sigt end på kort sigt, fordi muligheden for at finde substitutgoder er bedre på lang sigt (F.eks. olie)

d.

Ved indsættelse i formlen for priselasticitet:

Q1-Q0/Q0

P1-P0/P0

à

120-100/100

4-3/3

à

0,2

1 tredjedel (0,33)

Opgave 2

  1. Forklar hvilke forudsætninger, der danner ramme for marked med fuldkommen konkurrence

Under fuldkommen konkurrence gælder:

– Uendeligt mange udbydere og efterspørger, således at ingen har indflydelse på prisdannelsen

– Homogene produkter, alle er fuldstændig substitutter

– Ingen entrebarrierer (monopol, juridisk)

– Al information er til rådighed for alle aktører

  1. Hvordan vælger den enkelte udbyder optimalt output. Illustrer gerne ved hjælp af grafer.

Da den enkelte udbyder ikke har nogen indflydelse på prisen, kan denne afsætte en hvilken som helst ønsket mængde til markedsprisen. Virksomheden vil producere indtil dens marginale omkostning ved produktion er lig markedsprisen.

  1. Påvirker efterspørgslens priselasticitet udbyders optimale output under FK?

Under fuldkommen konkurrence står den enkelte udbyder altid over for en uendeligt elastisk efterspørgsel i form af markedsprisen. Den samlede efterspørgsels priselasticitet har derfor ingen indflydelse på udbyders valg af optimalt output.

  1. Eksempel på FK markeder

Det findes utroligt få markeder, der opfylder disse krav, men aktiemarkedet gør det mere eller mindre. Det er i hvert fald det nærmest man komme. Alle har mere eller mindre det samme information

– Frugt og grønt markedet er også lidt derhenne af.

Opgave 3

  1. Hvordan vælger udbyder optimalt output under monopolistiske markedsforhold

Hældningen på kurven er den dobbelte af efterspørgselskurven

Monopolisten skal i sit valg af optimalt output tage højde for, at hver ekstra produceret enhed sænker prisen for samtlige enheders. Det er derfor optimalt for monopolisten at producere indtil den marginale omkostning er lig den marginale omkostning (Illustration på papir)

  1. Hvad er monopolistens profit i spg. a?

Virksomhedens omsætning er lig den afsatte mængde, Q*, gange prisen P*. Se illustration på pair.

Virksomhedens omkostninger findes vha. dens gennemsnitlige omkostninger, AC, gange den afsatte mængde, Q*

Profitten findes som omsætningen fratrukket omkostningerne

  1. Hvilken effekt har oprettelsen af patenter? Hvorfor tillades de?

– Det fremmer innovation

– Tildeling af patenter skaber i princippet monopoler. Det gøres for at opveje store udviklingsomkostninger for at give incitament til at påtage sig de omkostninger.

Opgave 4

  1. Der indføres en maksimumpris for at beskytte forbrugerne mod for høje priser. Maksimumprisen er lavere end markedsprisen.

Illustration på papir

  1. Produktiviteten stiger pga. ny teknologi, som sænker virksomhederne omkostninger

Illustration på papir

Når virksomhedernes omkostninger falder, produceres der mere til enhver given pris, hvorfor udbudskurven forskydes mod højre. Dermed stiger ligevægts mængden, mens ligevægtsprisen falder.

  1. Forbrugerne bliver rigere. Antag, at der er tale om et normalt gode

Illustration på papir

Når forbrugernes indkomst stiger, og der er tale om et normalt gode, vil der efterspørges en større mængde for enhver given pris, hvorfor efterspørgselskurven forskydes mod højre.

Ligevægtspris og –mængde stiger.

  1. Forbrugernes præferencer skifter, således at de nu foretrækker et substituerende gode

Illustration på papir

Da forbrugerne i højere grad foretrækker et substitut gode, forskydes efterspørgselskurven mod venstre. Dermed falder ligevægtspris og –mængde.

Opgave 5

  1. Beskriv hvorledes forsikringsmarkedet er med til at sprede risiko.

Hvad der er en katastrofe for én er en lille risiko for mange.

Som individ er der en bestemt risiko for at en ulykke indtræffer, som potentielt set kan være ruinerende. Ved at forsikre en stor mængde personer, spredes betalingsbyrden på samtlige forsikringstagere.

  1. Definer begreberne Moral Hazard og Adverse Selection

Moral Hazard:

– Er man først forsikret er man (måske) mindre tilbøjelig til at passe på

– Hvis ens cykel er forsikret mod tyveri, kan det være man ‘glemmer’ at låse den

– Moral Hazard betyder, at folk, som forsikrer sig, passer mindre på og derfor er mere tilbøjelige til at komme til skade

Adverse Selection:

– Personer med stor risiko er mere tilbøjelige til at forsikre sig

– Adverse Selection betyder, at de, som har den største risiko for at komme til skade, er de første til at tegne en forsikring.

– Problem med asymmetrisk information: forsikringstager ved mere om egen adfærd end forsikringsselskabet

  1. Hvilke tiltag kan forsikringsselskaber tage for at afværge effekterne af moral hazard og adverse selection?

– Selvrisiko afhjælper MH, da forsikringstager ikke længere vil være risikofri.

– Adverse selection kan afhjælpes ved at fastlægge de forskellige priser for folk i forskellige grupper kategoriseret efter køn, alder, uddannelse osv.

Dette kaldes statistisk diskrimination.

  1. Hvorfor dækker forsikringsselskaber typisk ikke i tilfælde af naturkatastrofer eller krig?

Det kan blive meget dyrt. Risikoen er ikke længere for de få, men rigtig mange. Dette er ikke noget de kan kalkulere.

Under krig eller naturkatastrofer stiger risikoen for at alle kommer til skade. Forsikringsselskabernes risikospredende egenskab ophører således. Præmiebetalingerne kan ikke dække udgifterne.

Opgave 6

  1. Illustrer grafisk virksomhedens forskellige omkostningskurver, som de typisk ser ud.

MC, AC, AVC, AFC

Se illustration på papir.

  1. Hvor skærer kurverne og hvorfor.

– AFC-kurven er evigt aftagende, da de faste omkostninger deles med et større antal output

– Afstanden mellem AC og AVC er lige AFC, da de gennemsnitlige omkostninger udgøres af de gennemsnitlige variable plus faste omkostninger

– MC-kurven skærer AC og AVC i deres respektive minimumspunkter, da en marginal omkostning lavere end de gennemsnitlige vil føre til et fald i de gennemsnitlige ved produktion af en ekstra enhed.

  1. Hvilke omkostninger kan antages at være variable på kort sigt? Hvilke kan antages variable på lang sigt?

Variable omkostninger afhænger af, hvor meget vi producere. Det gør de faste ikke.

På kort sigt antages eksempelvis antal ansatte eller mængden af output og dermed råvarer at være variable. Eksempelvis lejeudgifter og lignende vil være faste. På lang sigt er alle omkostninger variable.

  • Multiplikatoren
    • Forklar, hvad der sker, hvis det offentlige øger sine udgifter med 1 mia. kroner under 
forudsætning af, at den marginale tilbøjelighed til forbrug (MPC) er 0,5 og under antagelse 
af, at der ikke er nogen skatter.

Formlen for multiplikatoren ser således ud:

K = _____1______

1 – mpcd

Det fremgår, at mpc = 0,5 og dette har vi indsat i formlen nedenfor:

K = ______1______              = ____1___            = 2

1 – 0,5                  0,5

Det vil altså sige, at multiplikatoren = 2.

Når det offentlige øger sine udgifter, øges forbruget hos befolkningen, da flere kommer i arbejde og dermed tjener flere penge som de til en vis grad er villige til at bruge i samfundet som altså medfører en stigning i efterspørgslen.

Det offentlige kan øge udgifterne ved fx at bygge en ny bro eller ved at hæve SU’en. Dermed får befolkningen flere penge mellem hænderne.

Hvis befolkningens rådighedsbeløb stiger med 100 kr., så er de tilbøjelige til at forbruge 50% af dette og den anden halvdel sparer de op.

  • Tegn en figur som uddyber dit svar på a.

Kurven er ikke præcis, men den skal illustrere at en stigning i E-kurven vil medføre en dobbelt så høj stigning i samfundsøkonomien.

BNP stiger med 2 x 1 mia. kr.

Skriv evt. AE (aggregate expension) ved y-aksen

BNP (Cd + W)

E1 (Cd + J)

W = udtræk

J = injektioner

  • Valutakurser
    • Redegør for betydningen af faste og flydende valutakurser.

En valutakurs er prisen på en anden møntenhed i vores møntenhed, altså prisen på en anden slags penge. Fx hvor mange kr. vi skal betale for 1 euro.

Flydende valutakurser: her gælder en markedsbestemt kursfastsættelse. Kurserne er altså styret af markedskræfterne – udbud og efterspørgsel på kursen. Der er en høj grad af selvstændighed i forhold til sikkerhed.

De flydende valutakurser kan være meget volatile (svingende). Der er meget spekulation. Jo mere noget er volatil, jo mere spekulation.

Eksempler på flydende valutakurser er dollaren og euroen.

Der er mulighed for at føre en selvstændig pengepolitik.

Faste valutakurser: sker mellem 2 valutaer. Her er der sat en grænse for, hvor meget en valuta må svinge. Man vil hele tiden være nødt til at følge en anden valuta. Her er en høj grad af sikkerhed i forhold til selvstændighed. I en fast valutakurs er der ikke mulighed for selvstændig pengepolitik.

Danmark fører en fast valutakurs overfor euroen. Den danske valuta må ikke udsvinge mere end +-2,25% i forhold til euroen. Hvis kronen nærmer sig grænsen, så kan nationalbanken intervenere.

Inden for denne grænse på 2,25% er det udbud og efterspørgsel som er afgørende for kursen.

  • Hvilken betydning har valget af ovenstående på et lands mulighed for at benytte 
pengepolitiske instrumenter som f.eks. frit at regulere renten?

Hvis man har flydende valutakurser er der mulighed for selvstændig pengepolitik.

Hvis man har faste valutakurser er der ikke mulighed for selvstændig pengepolitik. Fx er den danske valuta bundet til euroen. Dvs. at Nationalbanken er forpligtet til at købe og sælge euro til en fast pris. Hvis den europæiske centralbank sænker renten, så er Nationalbanken også tvunget til det.

Fx har Sverige en flydende valutakurs som betyder at de under finanskrisen kunne sænke deres valutakurs og dermed gøre det attraktivt for andre lande at købe hos dem og dermed øge deres eksport – på denne måde kunne de måske komme lettere gennem krisen i forhold til andre som ikke kunne styre kursen selv (fx Danmark som ikke fører selvstændig pengepolitik).

  • Hvorfor vil et land som Danmark vælge at føre en fastkurspolitik i stedet for at haveflydende valutakurser?

Det er et spørgsmål om man ønsker selvstændighed i forhold til sikkerhed. Her har Danmark altså valgt sikkerhed.

Danmark har også valgt at føre en fast valutakurs for at få et stabilt handelsforhold til ØMU-fællesskabet. DK er et lille land. Vi er meget afhængige af at importere.

Kom også ind på import og eksport her.

  • Økonomisk udvikling
    • Redegør med udgangspunkt i figur 2.2. (se bilag) for udviklingen i dansk økonomi inden forde viste områder.

Offentlig forbrugsudgift: udviklingen har været forholdsvis stabil, men omkring oliekrisen i 1973 stiger den indtil 1982 hvorefter den falder lidt.

Fra 1982 til omkring 2007 er den meget stabil. Fra 2008, hvor finanskrisen havde sit store udbrud, steg de offentlige forbrugsudgifter fordi det offentlige forsøgte at sætte gang i økonomien igen. Der er højst sandsynligt ført ekspansiv pengepolitik.

Privat forbrugsudgift:

Faste bruttoinvesteringer mv.:

Eksport og import af varer og tjenester: ligevægt på betalingsbalancen er et af de samfundsøkonomiske mål og derfor vil man altid forsøge at få eksport og import til at være i ligevægt. Dette ses også i figuren, hvor import og eksportkurverne følger hinanden.

Fra 1966 til 1986 har import ligget over eksport, men efter 1986 begynder eksport at overstige import. Dette kan skyldes industrialiseringen og vi får nogle bedre og mere konkurrencedygtige produkter som er attraktive for udlandet. Det er et tegn på økonomisk vækst at eksport er højere end import.

  • Forklar hvilken effekt det vil have på BNP hvis hvert af de fem områder øges med 0,5 mia. 
 Tag gerne udgangspunkt i det samfundsøkonomiske kredsløb.

Offentlige udgifter stiger med 0,5 mia. kr.: ses som injektion som vil påvirke efterspørgslen i en positiv retning.

Fx kan de øge deres udgifter ved at hæve dagpengesatsen, SU’en eller bygge flere skoler. Dette vil give folk flere penge mellem hænderne og dermed øge efterspørgslen og forbruget og dermed vil flere folk komme i arbejde, produktionen stiger og så kører det rundt.

Privat forbrugsudgift stiger med 0,5 mia. kr.: det er det samme der sker her. Hvis det skaber en utrolig høj vækst, så vil inflationen stige og man vil måske forsøge at bremse økonomien igen.

Det samme gør sig gældende for faste bruttoinvesteringer.

Eksport: hvis eksporten stiger med 0,5 mia. kr. vil det medføre en højere produktion som skaber flere arbejdspladser og skaber en lavere arbejdsløshed.

Import: hvis importen stiger med 0,5 mia. kr., så kommer vi i underskud på betalingsbalancen. Dette skaber ikke vækst i Danmark, da alle vores penge bliver brugt på udenlandske varer.

  • Eksternaliteter
    • Antag at der på et marked hersker fuldkommen konkurrence. Tegn og forklar, hvorfor negative eksternaliteter medfører, at der ikke produceres det socialt optimale output.

Eksternaliteter er i princippet bivirkninger, enten af forbrug eller produktion.

Eksternaliteter opstår, når en virksomheds optimale produktion ikke er den samme som den socialt optimale produktion – altså hvad der er optimalt for samfundet. Det er altså et eksempel på, at den mængde en virksomhed producerer, er negativt for samfundet på den ene eller anden måde.

Eksternaliteter kan både være positive og negative.

De negative opstår fx når en virksomhed producerer en vare og det dermed forårsager forurening eller forbruget på fx bilos og cigaretrøg skader samfundets velfærd.

Den negative eksternalitet er vist i figuren nedenfor:

Forskellen mellem de 2 kurver er eksternaliteter. Omkostningen er højere for samfundet end det er for virksomheden.

  • Kom med eksempler på, hvad der kan udgøre en negativ eksternalitet i både produktion og forbrug.

Som nævnt ovenfor, kan en negativ eksternalitet i forbrug fx være at der er stort udslip af bilos eller cigaretrøg, fordi det skader samfundets velfærd.

En negativ eksternalitet i produktion kan være fabrikker som udleder for meget CO2 eller andre stoffer som påvirker naturen og miljøet på en negativ måde.

F.eks. også lugt og støjgener.

Forbrug: rygning, høj musik i bussen

  • Hvad kan det offentlige gøre for at nedbringe negative eksternaliteter?

Når man taler om at det offentlige blander sig i markedet, taler man om offentlig intervention. Staten kan benytte forskellige instrumenter for at nedsætte det negative forbrug/produktion:

  • – Indførsel af afgifter
  • – Indførsel af kampagner
  • – Direkte forbud
  • – Indføre topniveau/kvoter

MSC – MC = eksternaliteter

Det skal gøres dyrere for virksomhederne og dermed øge deres marginalomkostninger

MC + afgifter/kvoter skal nogenlunde være lig med MSC

  • Inflation
    • Hvilke faktorer ville du lægge vægt på, hvis du skulle bestemme, om en pågældende periodes inflation kunne betegnes som cost-push eller demand-pull? Begrund dit svar.

Demand-pull: Jeg ville se på om der er vækst i samfundet og dermed en stigning i efterspørgslen, som altså trækker prisniveauet op.

Cost-push: Her ville jeg se på om der er stigende produktionsomkostninger – uafhængig af efterspørgslen – som skubber prisniveauet op.

Hvis AS forskydes til venstre er det Cost-push. Det samlede udbud mindskes og prisniveauet vil stige. Sker som følge af højere produktionsomkostninger

Hvis AD forskydes til højre, så er det Demand-pull. Folk efterspørger mere. Stigning i BNP

  • Forklar hvorvidt de to typer af inflation kan eksistere samtidig.

De 2 typer inflation kan også forekomme på samme tid.

Der kan godt være en stigende efterspørgsel og samtidig stigende produktionsomkostninger. I dette tilfælde vil inflationen være højere end hvis kun en af situationerne forekommer.

Begge typer af inflation kan være til stede samtidig, og så vil inflationen stige endnu kraftigere. Produktionsomkostninger kan altså sagtens stige samtidig med at der bliver efterspurgt mere.

  • Diskutér hvorfor regeringer verden over forsøger at holde inflationen lav og stabil.

En voldsom inflation er både skadeligt for erhvervslivet og for samfundet fordi det skaber usikkerhed når der er meget inflation. Folk begynder at holde på deres penge, hvilket skaber en negativ økonomisk vækst. Samtidig skaber en voldsom inflation en stor usikkerhed som kan forårsage at udlandet ikke længere vil handle med os. Dette medfører at vi taber på eksporten og altså oplever en nedgang i BNP.

Samtidig ønsker regeringer verden over også at undgå deflation, da dette er en negativ prisudvikling, som også tyder på, at økonomien ikke fungerer, som den skal.

Deflation medfører, at virksomhederne ikke længere kan afsætte deres varer og derfor må fyre ansatte.

Lav:

– Undgår deflation

– Undgår kraftige prisstigninger

Stabil:

– Skaber sikkerhed

Begge dele styrker arbejdsmarkedet

  • Korte spørgsmål
    • Hvad er forskellen på injektioner (injections) og udtræk (withdrawals)?

Injektioner bidrager aktivt til vækst fordi det er efterspørgselsskabende, hvorimod udtræk ikke fører til øget efterspørgsel.

Injektioner bidrager til øget BNP

Udtræk bidrager ikke til øget BNP

Evt. lige skriv, hvad de forskellige kendetegner, altså injektioner og udtræk

  • Hvad er forskellen på investeringer og opsparing?

Investeringer = injektioner, som skubber penge i samfundet. Bidrager positivt.

Opsparinger = udtræk som trækker penge ud af det samfundsøkonomiske kredsløb. Bidrager ikke positivt.

  • Hvad kendetegner en økonomi i ligevægt?

En økonomi i ligevægt er kendetegnet ved at injektioner = udtræk. Økonomien er dynamisk og derfor aldrig helt i ligevægt, men den vil altid bevæge sig mod ligevægten.

 

Skriv et svar