Arbejdsspørgsmål til Sociologi

Forklar Durkheims begreb ”sociale kendsgerninger”. Hvordan er vores sprog og dets betydninger et eksempel på en sådan social kendsgerning? Er han interesseret i enkeltpersoners indflydelse på sprogets struktur og det betydninger?

– Sociale kendsgerninger – Man bestemmer ikke samfundet ud fra individer, men ud fra ting som moral og normer. Handlingsmønstre og konventioner i samfundet, som udøver tvang over for individerne, men eksisterer uafhængigt af ethvert individ. Moral er f.eks. noget vi alle er påvirket af, men det er ikke noget vi som enkelt individ selv kan påvirke.

– Sproget er noget vi lever efter og bruger forskelligt i forskellige situationer. Det lever videre efter individet dør, lige som med moral. Fællesskab omkring sproget. Det eksisterer kun i kraft af at alle bruger det. Bryder man normerne kan der være sociale konsekvenser. Sproget er som moral, lige som regler. Al sprogudvikling er normbrud. Men ender til sidst med at få overbevist nok til at det lige pludselig er normalt. Selvmodsigende. Lægger sig op ad strukturalisme. Hvad styrer individerne og samfundet? F.eks. Moral er noget der er der, men påvirker os. Det samme med sproget. Så længe vi overholder det. Durkheims er antihumanist.

Hvad er kendetegner ifølge Marx kapitalismen?

  • Forskel mellem rig og fattig
  • Kapitalister og arbejdere
  • Det der styrer det hele er fordelingen af kapital. Nogle har det og nogle har det ikke.
  • Hvis man ikke har det, så må man bruge sig selv som kapital, og skal på den måde arbejde for dem, der har kapital
  • Ideologikritik fordi ideologierne er det bærerende

Hvordan skal vi forstå Marx’ begrebet om ideologi og ideologikritik i forhold til videnskaben og vores videnskabelige aktiviteter? Minder det om noget af det, vi har set indtil nu?

  • Socialkonstruktivisme
  • Den situation du står i, det påvirker din ideologi
  • Vi er et produkt af de kapitalforhold vi lever under, og derfor tænker vi forskelligt.

I hvilken forstand er Weber inspireret af hermeneutikken, og hvordan skal man forstå hans metodologiske individualisme? Hvordan ville han beskrive vores sprogs betydning? Er han interesseret i enkeltpersoners indflydelse på sprogets struktur og dets betydninger?

  • Hermeneutikken
  • Fælleskab må består af individer, og dette interessere Weber sig for.
  • Metodologiske individualisme

Forklar Webers brug af idealtyper.

  • Hans hovedobjekt
  • Dette finder man i den hermeneutiske cirkel. Fortolker på det folk siger.
  1. Hvilket problem undersøges i den artikel, vi kigger på her?
  • Artiklen siger, at man må have grammatisk forståelse for at tolke en tekst. I artiklen gennemgås en række eksempler, der viser dette. Der er tale om eksempler fra den danske Grundlov.
  • Artiklen undersøger forskelle på hvilke verber der bruges, samt hvad sproghandlinger betyder for forståelsen.
  1. Hvilken erkendelsesteoretisk (vidensteoretisk) tilgang bruger forskeren bag undersøgelsen?
  • Hermeneutik
  1. Hvordan kan man se det i selve teksten? Hvilke konkrete træk ved undersøgelsen bygger du/I jeres opfattelse på?
  • – Anvendelse af den hermeneutiske cirkel. Man må forstå tekstens dele for at forstå helheden.
  • – Man går, ifølge den moderne hermeneutik og Gadamer, ind i teksten med en fordom eller forforståelse for eksempelvis Grundloven og undersøger teksten ud fra dette.
  • – I den gamle hermeneutik sætter man sig i forfatterens sted, men dette ses ikke så meget her, fordi Togeby tager udgangspunkt i at have en fordom i forhold til grammatik og grammatisk viden fremfor at have en viden og forståelse af forfatteren.
  1. Hvad ville det have betydet, hvis man havde taget en anden tilgang? Giv eksempler på konsekvenser af at vælge en bestemt tilgang!
  • – Med en positivistisk tilgang ville det have været meget svært at lave en undersøgelse tilsvarende til den her. I positivisme må man ikke have fordomme og det hele bygger på en række objektive observationer, så man ville have kommet frem til en lang række regelmæssigheder, eksempelvis at et bestemt verbum optræder flere gange end andre. Men man ville ikke kunne tolke noget – det hører mere til hermeneutik end positivisme.
  • – Kritisk rationalisme/falsifikationisme: Man ville have stillet en hypotese op på forhånd og derefter undersøgt denne. Hvis hypotesen ikke kan afkræftes, kan man lave en teori. F.eks. Grammatisk viden er nødvendig for tolkning af en tekst. Enten er det sådan eller også er det ikke. Der er altså tale om ja/nej – i modsætning til hermeneutikken, der beskæftiger sig mere med at forstå noget. Og når man forstår det vil man forstå det endnu mere – cirkel.

Skriv et svar